Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Alle danskere skal have fri og lige adgang til sygehuse med behandling i verdensklasse. Det er dét sikkerhedsnet, som danskerne betaler for hele livet. Jeg ønsker et større fokus på den faglige kvalitet og dine behov. Man skal kunne føle sig tryg, når man modtager behandling. Det gøres blandt andet ved at sikre nem adgang til familielægen, ved at styrke det nære sundhedsvæsen og prioritere det akutte beredskab.